Gå til hovedindhold
Natur

Strategi for biodiversitet

Hedensted Kommune har den 29. juni 2022 vedtaget Strategi for biodiversitet

Indhold

    Biodiversitet betyder mangfoldighed af arter, både planter, dyr, svampe mv. 

    Biodiversiteten er i krise. Både arter, deres genetiske variation og levesteder forringes og forsvinder hver dag. Hedensted Kommune vil sammen med kommunens borgere, virksomheder, institutioner mv arbejde for at stoppe tilbagegangen af biodiversiteten. 

    Strategi for Biodiversitet i Hedensted Kommune, skal være fundamentet for dette arbejde, og visionen er, at vi alle skal kunne se os selv bidrage fx ved at give mere plads til biodiversitet og fortælle de gode historier. 

    Indsatsen for at standse tilbagegangen i biodiversitet skal være målrettet og fagligt velbegrundet. Derfor tager strategien udgangspunkt i fem grundprincipper, der styrker biodiversitet:

    Sammenhæng, Variation, ”Arvesølvet”, Mental omstilling og Plads

    – SVAMP-effekten

    Jo flere grundprincipper der kan imødekommes, jo større SVAMP-effekt og jo bedre er det for biodiversiteten. 

    Der er i samarbejde med Grønt Råd udpeget fem indsatsområder hvor biodiversiteten kan styrkes:
    Eksisterende natur, landbrug/skovbrug, private haver, virksomheder og kommunens egne arealer inkl. institutioner og administration.

    For hvert indsatsområde er opstillet en række mål og tiltag, som kan prioriteres ud fra SVAMP-effekten. 

    Strategi for biodiversitet i Hedensted Kommune

    Hvad er biodiversitet?

    Biodiversitet er en bred betegnelse, der dækker over mangfoldigheden af alle levende organismer, deres genetiske variation og interaktionen mellem disse livsformer inden for økosystemer.

    Biodiversiteten er presset. En del arter er allerede forsvundet, og mange er truede af udryddelse i de kommende årtier. Man taler om en decideret biodiversitetskrise, dvs. at levesteder og arter forsvinder med en hastighed som er 100-1000 gange hurtigere, end forventet. 

    Grunden til den hurtige tilbagegang i biodiversiteten er menneskets stadig mere omfattende og effektive udnyttelse af jordens ressourcer. Produktion, byer, veje mv. optager en større og større del af vores areal, hvormed der bliver mindre og mindre plads til levesteder. 

    For de fleste mennesker har naturen en værdi i sig selv. Naturen giver oplevelser, og den store mangfoldighed af arter har altid været en kilde til inspiration for mange. Vi står i dag med muligheden for at reagere på den udvikling, der er i gang, og man kan argumentere for, at vi i dag ikke har retten til at berøve de kommende generationer de oplevelser i naturen, vi selv har haft. Endelig har de mange arter en berettigelse i sig selv. Vi mennesker er blot én af jordens mange skabninger, og vi bør dele jorden med alle andre levende væsner. 

    Andre der arbejder med biodiversitet

    Danmarks Naturfredningsforening er Danmarks største grønne organisation med mere end 130.000 medlemmer og 1.500 faste frivillige. Vores sag er dybt forankret i et levende medlemsdemokrati, og vi er den eneste forening i Danmark, der kan rejse fredningssager og sikre Danmarks natur for fremtiden. Vi har allerede sat spor i landskabet - i dag er cirka fem procent af Danmarks areal nemlig fredet – fra Skagen Gren til Stevns Klint.

    Danmarks Sportsfiskerforbund er en landsdækkende interesseorganisation for lyst- og sportsfiskere i Danmark.

    Dansk Ornitologisk Forening (DOF) er en naturbeskyttelsesorganisation med særligt fokus på fuglene. DOF samler viden og oplevelser med alle slags fugle – både hverdagsfuglene på foderbrættet og de sjældne og truede fugle. Foreningen har lidt over 17.500 medlemmer, fordelt i 13 lokalafdelinger over hele Danmark. 

    Lokalafdelingerne arrangerer godt 500 lokale ture og møder hvert år. Desuden laver frivillige fugleentusiaster lokalt naturbeskyttelsesarbejde, som f.eks. at afskærme rovfuglereder, optælle truede ynglefugle, påvirke lokale myndigheder og sætte redekasser op for slørugler.

    DOF har, via sit mangeårige virke og en meget høj kvalitet i naturbeskyttelsen, en meget stor indflydelse på naturbeskyttelse i Danmark. DOF har indgået to samarbejdsaftaler med Miljøministeriet, som bruger DOF’s data i sine naturplaner.

    Dansk Botanisk Forening blev stiftet i 1840 og er dermed Danmarks ældste, grønne forening. Du kan læse mere om foreningens historie her.

    Foreningen har ca. 1600 medlemmer, der interesserer sig bredt for den danske flora. Både professionelle og amatørbotanikere i alle aldre er medlemmer. Vil du også være med?

    VERDENS STØRSTE UAFHÆNGIGE NATURORGANISATION

    WWF har kæmpet i frontlinjen for naturen siden 1960’erne.

    Vi er verdens største og mest indflydelsesrige naturorganisation.

    Vi har projekter over hele kloden og arbejder utrætteligt for at skabe en verden, hvor mennesker og natur lever i harmoni med hinanden.

    Skattefri præmie

    Hvis du arbejder i efterlønsperioden, kan du eventuelt opnå ret til en skattefri præmie

    A-kasserne træffer afgørelser om efterløn. Du kan klage over a-kassens afgørelse til Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring. Hvis du er uenig i Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikrings afgørelse, kan du klage over afgørelsen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

    Hvis du arbejder i perioden mellem efterløns- og folkepensionsalderen, kan du under visse betingelser optjene ret til en skattefri præmie.

    Præmien er en sum penge, som din a-kasse udbetaler til dig, når du når pensionsalderen.

    Præmien er opdelt i portioner, og du kan maksimalt optjene 12 portioner.

    Som udgangspunkt udløser 481 arbejdstimer en skattefri præmieportion. En skattefri præmieportion er:

    • 15.186 kr. (2025) 14.658 kr. (2024) for fuldtidsforsikrede
    • 10.124 kr. (2025) 9.773 kr. (2024) for deltidsforsikrede.

    Fordi præmien er skattefri, skal du ikke betale skat af den.

    Hvis du arbejder, efter du har modtaget dit efterlønsbevis, kan du optjene ret til en skattefri præmie.

    Du kan læse om efterlønsbevis her:

    Hvis du er født i perioden fra og med den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958

    Du skal opfylde 2 betingelser, inden du kan begynde optjeningen:

    • Du skal vente med at gå på efterløn mindst 1 år efter datoen på dit efterlønsbevis.
    • Du skal arbejde mindst 1.560 timer som fuldtidsforsikret eller 1.248 timer som deltidsforsikret, mens du venter på at gå på efterløn.
    Hvis du er født i perioden fra og med den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959

    Du skal opfylde 2 betingelser, inden du kan begynde optjeningen:

    • Du skal vente med at gå på efterløn mindst et halvt år efter datoen på dit efterlønsbevis.
    • Du skal arbejde mindst 780 timer som fuldtidsforsikret eller 624 timer som deltidsforsikret, mens du venter på at gå på efterløn.
    Hvis du er født den 1. juli 1959 eller senere

    Du kan begynde optjening fra den dato, der står på dit efterlønsbevis.

    Du kan optjene ret til skattefri præmie, indtil du når folkepensionsalderen, eller du går på efterløn. 

    Du kan optjene ret til skattefri præmie, hvis du arbejder, mens du er på efterløn.

    Du skal opfylde 2 betingelser:

    • Du har ventet med at gå på efterløn i 2 år.
    • Du har arbejdet 3.120 timer som fuldtidsforsikret eller 2.496 timer som deltidsforsikret, mens du ventede med at gå på efterløn.

    Du kan optjene ret til skattefri præmie, indtil du når folkepensionsalderen.

    Optjening af præmier sker som udgangspunkt i forhold til de antal løntimer, som din arbejdsgiver indberetter til indkomstregisteret.

    Driver du selvstændig virksomhed, er det din omsætning, som er afgørende for, hvor mange timer du optjener, som kan benyttes til den skattefrie præmie. Hør din a-kasse nærmere om dette.

    Du optjener skattefri præmie portionsvis

    Som udgangspunkt skal du arbejde 481 arbejdstimer for at optjene en skattefri præmieportion.

    En skattefri præmieportion er:

    • 15.186 kr. (2025) 14.658 kr. (2024) for fuldtidsforsikrede.
    • 10.124 kr. (2025) 9.773 kr. (2024) for deltidsforsikrede.

    De 481 timer svarer til fuldtidsarbejde på 37 timer om ugen i 3 måneder. Det er kun muligt at få hele portioner. Det betyder, at du ikke får nogen præmieportion, hvis du har arbejdet mindre end 481 timer.

    Er du tilmeldt efterløn efter fortrydelsesordningen, bliver din præmie nedsat med 4 procent for hvert år, du mangler at betale efterlønsbidrag.

    Læs nærmere om fortrydelsesordningen under Indbetaling til efterløn på denne side.

    Du kan kun tjene op til 12 portioner

    Du kan kun tjene op til 12 portioner skattefri præmier. Det svarer til 5.772 timer. Det gælder også, hvis du har arbejdet flere timer.

    Hvis du i perioden har modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn, vil antallet af mulige timer til optjening af skattefri præmie blive sat tilsvarende ned.

    Eksempel: Hvis du har fået dagpenge i perioden i 1 måned, svarende til 160,33 timer, så kan du maksimalt få præmie for 5.772-160,33 = 5.611,67 timer.

    Du skal arbejde i Danmark, i Grønland, på Færøerne, i et andet EØS-land eller i Schweiz for at kunne optjene ret til skattefri præmie.

    Du kan både være lønmodtager og selvstændig

    Du kan optjene ret til skattefri præmie som både lønmodtager og selvstændig. Hvis du er på efterløn og arbejder som lønmodtager samtidig med, at du har fået tilladelse til at starte eller videreføre selvstændig virksomhed, kan både dine løntimer og beregnede timer fra den selvstændige virksomhed tælle med i optjeningen af den skattefri præmie.

    Du skal søge om at få din skattefrie præmie hos din a-kasse. Du kan søge, så snart du er nået folkepensionsalderen.

    Det er en betingelse, at du ikke har fået tilbagebetalt dine efterlønsbidrag.

    Du skal søge den skattefri præmie inden for 3 år, efter du er blevet folkepensionist. Ellers mister du retten efter forældelseslovens regler.

    24.11.2025 12:27 - Indhold hentet fra Borger.dk
    Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

    Relaterede artikler

    Kontakt

    Kommuneplatformen

    Lærke Helm-Rasmussen

    Kommunikation og udbud

    Nyheder