Gå til hovedindhold
logo

Meld flytning og ny adresse

lou nsevpoiu oletrv

Indhold

    Du skal melde flytning til kommunen senest 5 dage efter, du har skiftet bopæl. 

    Har du ikke MitID, eller har du brug for hjælp til selvbetjening, så kontakt Borgerservice.

    Flytter du til en adresse i Aalborg

    Du kan melde flytning fra 4 uger før - og frem til 5 dage efter - at du er flyttet. Melder du flytning senere, får du en bøde på 500 kroner (2023).

    Familier og enlige med børn kan melde flytning for alle på adressen på én gang.

    Benyt selvbetjeningslink 'Meld flytning' til at anmelde din nye adresse.

    Flytter du til en anden kommune

    Flytter du fra Aalborg til en anden kommune, skal du vælge tilflytningskommunen på borger.dk og melde flytning der i stedet.

    Bøde ved for sen flytning

    Alle, der flytter, skal ifølge loven om Det Centrale Personregister anmelde flytning til Folkeregistret senest 5 dage efter flytningen.

    Aalborg Kommune har dog valgt tidligst at udskrive bøden, når en flytning anmeldes senere end 14 dage efter flyttedatoen.

    Flytning i Danmark

    Du skal melde flytning til kommunen senest 5 dage, efter du har skiftet bopæl

    Du har pligt til at oplyse din nye adresse senest 5 dage, efter du har skiftet bopæl. Flyttedatoen er den dag, du faktisk er flyttet ind. Det vil sige, når du har flyttet dine ejendele og overnatter på adressen.

    Når du melder flytning, skal du være opmærksom på følgende 4 ting:

    • Du kan melde flytning for dig selv og for de øvrige beboere i husstanden.
    • Du skal melde din flytning digitalt, og du vælger samtidigt din læge.
    • PostNord får automatisk besked om din flytning, når den træder i kraft (dog ikke, hvis du har navne- og adressebeskyttelse)
    • Husk at sætte navn på din nye brevkasse. Mindst efternavnene på de postmodtagere, der anvender brevkassen, men også gerne fornavnene, for det mindsker risikoen for fejl.
    I de fleste kommuner kan du tidligst melde din flytning 28 dage, før du flytter
    Hvor lang tid før din flyttedato, det er muligt at melde flytning, afhænger af, hvilken kommune du flytter til. Du vil blive informeret om det, når du har valgt kommune på borger.dk, er logget på den digitale selvbetjening og er på det trin, hvor du oplyser din flyttedato.
    Midlertidig adresseflytning

    Har du i en afgrænset periode brug for at få din post sendt til en anden adresse end din folkeregisteradresse, skal du give dine afsendere besked.

    Navne- og adressebeskyttelse

    Hvis du ønsker navne- og adressebeskyttelse, skal du huske at søge om det i forbindelse med din flytteanmeldelse.

    Ingen MitID 

    Kommunens borgerservice kan hjælpe dig, hvis du ikke har MitID. Husk at bestille tid.

    Bøde

    Hvis du ikke anmelder din flytning i tide, kan du få en bøde.

    Hvad er en c/o-adresse?

    Hvis du flytter ind hos en ejer eller lejer, og dit eget navn ikke står på døren, skal du skrive ejerens eller lejerens navn i feltet 'Hos (c/o)'. Det gør du, når du er logget på selvbetjeningen.

    Du skal reelt bo der for at blive registeret på adressen i CPR. Kommunen kan kræve, at ejeren/lejeren bekræfter, at du bor og sover på adressen – det gør kommunen ved at sende en såkaldt logiværtserklæring til ejeren/lejeren.

    C/o kommer fra engelsk care of og kan oversættes til boende hos.

    I nogle kommuner er det i visse situationer ikke muligt at bruge den digitale selvbetjening. Du skal i stedet kontakte kommunens borgerservice. Husk at bestille tid.

    Det kan fx være, hvis du:

    • flytter fra en ukendt til en fast adresse eller omvendt
    • bliver løsladt fra et fængsel og skal flytte til en ny adresse
    • er værnepligtig
    Flytning til udlandet eller når du bor i udlandet

    Flytter du til udlandet i mere end 6 måneder, skal du melde flytning digitalt, og hvis du flytter adresse i udlandet, kan du også meddele din nye udenlandske adresse digitalt. Det vil fx være hjælpsomt, hvis de danske myndigheder skal kontakte dig vedrørende en pårørende i Danmark.

    Fuldmagt

    Hvis du ikke selv er i stand til at melde flytning, kan du give en fuldmagt til en af dine pårørende.

    Omdirigering af post i særlige tilfælde.

    PostNord kan omdirigere post, fx ved hospitalsophold, genhusning og dødsbo.

    Det er gratis at skifte læge, så længe lægevalget gennemføres samtidig med din flytteanmeldelse til kommunens folkeregister. Venter du med at foretage dit lægevalg, vil du blive opkrævet et gebyr for lægevalget.

    Vær opmærksom på, at flytning og skift af læge på nuværende tidspunkt foretages i 2 forskellige selvbetjeninger.

    Du kan frit vælge en læge eller klinik, der har åbent for tilgang af nye patienter.

    Gratis lægeskift er først gennemført, når du har fået information via Digital Post, e-Boks, Mit.dk eller fysisk brev fra region eller kommune om lægeskiftet. 

    Du kan læse mere om reglerne for at skifte læge på siden 'Valg af læge'.

    Hvis du har lavet en fejl i din flytteanmeldelse, kan du selv slette flytningen, så længe den ikke er blevet sagsbehandlet.

    Du skal følge disse 3 trin:

    1. Log på med MitID samme sted, som du loggede på, da du anmeldte flytningen

    2. Find sektionen 'Igangværende flytning' på første side

    3. Klik på 'Slet flytning'

    Bemærk: Denne mulighed kun er tilgængelig, indtil kommunen begynder at behandle din flytteanmeldelse.

    Kommunen har ret til at ændre dine oplysninger, hvis:

    • det kan bevises, at du ikke bor på den adresse, du er registreret med i CPR
    • eller du nægter at ændre din adresse.

    Hvis du flytter ind hos en ejer eller lejer, og dit eget navn ikke står på døren, skal du skrive ejerens eller lejerens navn i feltet 'Hos (c/o)'. Det gør du, når du er logget på selvbetjeningen.

    Du skal reelt bo der for at blive registeret på adressen i CPR. Kommunen kan kræve, at ejeren/lejeren bekræfter, at du bor og sover på adressen – det gør kommunen ved at sende en såkaldt logiværtserklæring til ejeren/lejeren. 

    C/o kommer fra engelsk care of og kan oversættes til boende hos.

    Eksempel på en c/o-adresse

    Hvis du fx flytter ind hos din ven Anders Andersen og dit navn ikke står på døren, kan du anmelde din flytning med c/o. Eksempel på en c/o-adresse hvor c/o-navnet er Anders Andersen:

    Dit eget navn

    c/o Anders Andersen

    Paradisvej 234

    2728 Damsø

    Er du bevægelseshæmmet eller har andre nedsatte funktioner, kan du få posten bragt til din dør. Der gælder ingen særlige regler for folkepensionister, men fælles er, at du skal søge kommunen om at få posten bragt til døren.

    Læs mere om reglerne på siden om post til døren.

    Når du har meldt flytning, bliver breve, aviser, blade og magasiner automatisk eftersendt til din nye adresse de følgende 6 måneder.

    Dog eftersender PostNord ikke pakker. De bliver sendt retur til afsenderen.

    Har du i en afgrænset periode brug for at få din post sendt til en anden adresse end din folkeregisteradresse, skal du give dine afsendere besked.

    Du kan tidligst melde flytning til dit elselskab 2 måneder, før du flytter. Vær opmærksom på, at du hæfter for elforbruget på din gamle adresse, indtil dit elselskab har registreret, at du er flyttet. 

    Når du flytter ud

    Når du flytter ud, skal du melde din flytning til dit elselskab, senest 10 hverdage før du flytter, hvis du vil undgå at betale for den nye beboer.

    Har du boet til leje? Så er din flyttedato den sidste dato, du hæfter for husleje – inkl. opsigelsesperioden. Har du solgt din bolig? Så er din flyttedato, den dag du overdrager boligen til den nye ejer. 

    Når du flytter ind

    Når du flytter ind, skal du melde din flytning til dit elselskab senest den dag, du overtager boligen.  Hvis du endnu ikke har en digital, fjernaflæst måler, skal du aflæse din elmåler, når du flytter ind.

    På dit elselskabs hjemmeside kan du læse mere om, hvad der præcist gælder for dig.

    Find oplysninger om alle el-leverandører via Elpris.dk:

    Find oplysninger om alle gas-leverandører via Gasprisguiden:

    Hvis det er relevant, skal du også aflæse målere og melde flytning til din varme-, gas- og vandleverandør.

    Når du flytter hjemmefra, har du pligt til at melde flytning til kommunen, senest 5 dage efter din flytning.

    Du kan sende en flyttemeddelelse til kommunen via selvbetjeningen 'Anmeld flytning til folkeregistret'. PostNord får automatisk besked om din nye adresse.

    Meddel selv adresseændring til dine øvrige kontakter. Fx: Din arbejdsgiver, blodbanken, diverse abonnementer, fritidsaktiviteter, konto- og medlemskort, din tandlæge og andre.

    Under 18 år

    Det er dine forældre, som bestemmer, hvor du skal bo, indtil du bliver myndig som 18-årig. Hvis du skal flytte adresse alene, skal en forælder med forældremyndighed lave flytteanmeldelsen.

    Problemer derhjemme

    Hvis det går dårligt derhjemme, kan du få hjælp i kommunen. Børnetelefonen kan guide dig til den bedste hjælp og være med dig, hvis du skal have kommunens hjælp. Ring til Børnetelefonen på 116 111.

    Et barn skal, ligesom voksne, være registreret på den adresse, hvor det opholder sig mest. Det gælder også, hvis I som forældre bor hver for sig, og uanset hvem af jer, der er bopæls- eller samværsforælder.

    Hvis barnet bor hos dig, og du ønsker at ændre barnets bopælsadresse, skal du varsle det til den anden forælder senest 6 uger, før flytningen finder sted. Dette gælder både, hvis I har fælles forældremyndighed, eller hvis én af jer har forældremyndigheden alene.

    Som samværsforælder har du ligeledes pligt til at varsle senest 6 uger inden, at du har planer om at flytte

    Hvordan anmelder jeg adresseændring for mit barn?

    Når dit mindreårige barn skal flytte adresse, skal det anmeldes i den kommune, hvor barnet skal bo. Inden flytningen af dit barn kan blive registreret i CPR, skal kommunen tage stilling til, om den anmeldte flytning kan accepteres. Kommunen skal fx partshøre den forælder, der ikke flytter med, hvis han / hun ikke over for kommunen har accepteret flytningen.

    Den anden forælder får et brev fra kommunen, et partshøringsbrev.

    • Ved enighed mellem forældrene registrerer kommunen den nye adresse for barnet.
    • Ved uenighed mellem forældrene beder kommunen om flere oplysninger om barnets faktiske ophold. Derefter træffer kommunen en afgørelse
    Hvilke konsekvenser har registreringen af barnets bopæl?

    Registreringen har både betydning for tildelingen af offentlige ydelser og for jeres bidrag til forsørgelsen af barnet.

    Bopælspligt indebærer, at du som ejer af en helårsbolig har pligt til at sørge for, at boligen er beboet mindst 180 dage om året – enten af dig selv eller udlejet til en anden.

    Bopælspligten er reguleret i boligforholdslovens kapitel 1om benyttelse af boliger. Grænsen på de 180 dage nævnes ikke i loven, men er praksis pga. Skatteministeriets regler om skattepligt.

    Kommunen fastlægger i lokalplaner, hvilke helårsboliger inden for kommunegrænsen, der har bopælspligt.

    Bopælspligten er indført for at undgå affolkning i landdistrikterne, at modvirke dannelse af ”sommerhuskvarterer” i områder, der er tiltænkt til helårsbeboelse samt at forhindre uhæmmet spekulation i boligmarkedet

    Undtagelser

    Der er dog undtagelser fra reglen om bopælspligt:

    • Bopælspligten gælder ikke, hvis du er ved at sælge din helårsbolig. Du må altså gerne flytte til en anden bolig – også selv om du kommer til at overskride de 180 dage.
    • Nyopførte boliger bliver først omfattet af bopælspligt, når de er blevet benyttet til helårsbolig – typisk ved tilmelding til folkeregistret. 
    • Flexboliger er helårsboliger, hvor kommunen har givet tilladelse til anvendelse som fritidsbolig.
    • Kommunen kan også vælge at sløjfe bopælspligten for særlige områder – eller endda for hele kommunen.

    Kontakt kommunen for at finde ud af, om der er bopælspligt på en bestemt helårsbolig – eller om boligen fx har status som flexbolig.

    Ønsker du at klage over kommunens afgørelse i forbindelse med ændring af din adresse, skal du sende klagen til din bopælskommune.

    Kommunen vil herefter sende klagen videre til CPR-kontoret, hvis kommunen fastholder afgørelsen.

    Lovgivning

    Du kan se de gældende love og regler om flytninger inden for Danmark i kapitel 4 i "CPR-loven - Bekendtgørelse af lov om Det Centrale Personregister".

    24.11.2025 12:54 - Indhold hentet fra Borger.dk
    Skrevet af borger.dk

    Hvis du vil vide mere

    Hvem bestemmer, hvor vores barn skal bo?

    Hvis I har fælles forældremyndighed, og I er enige om barnets bopæl, kan I selv indbyrdes aftale, hvem af jer barnet skal have bopæl hos. I behøver ikke at involvere Familieretshuset i den aftale.

    Når I har fælles forældremyndighed, er det bopælsforælderen, som bestemmer, hvor i landet, barnet skal bo. Hvis barnet skal flytte til udlandet, Grønland eller Færøerne, skal I dog være enige om det.

    Hvis en af jer har den fulde forældremyndighed over barnet, er det denne forælder, der bestemmer, hvor barnet skal bo rent geografisk. Det gælder både i Danmark og i udlandet.

    Hvor skal barnet bo i forbindelse med skilsmisse?

    Se forældreguide om flytning med teen age børn på borger.dk

    Hvis du har brug for at dokumentere din nuværende eller tidligere adresse, kan du bestille en bopælsattest. Du kan kun få bopælsattest på en anden person, hvis du har skriftlig fuldmagt fra vedkommende. En bopælsattest koster 95 kr. (2024).

    Hvis du ikke har mulighed for at benytte digital selvbetjening, kan du bestille tid i Borgerservice eller få hjælp på biblioteket.

    Bestil bopælsattest (MitID) på borger.dk

    Du kan få udleveret oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) om andre personer. For eksempel kan du få aktuelle navne- og adresseoplysninger med mindre personen har registreret navne- og adressebeskyttelse. Du kan også få at vide, om personen er død, rejst til udlandet eller er umyndig.

    For at få udleveret oplysninger skal du dog forud kunne identificere den person, du ønsker oplysninger om ved enten navn og adresse, navn og fødselsdato eller navn og CPR-nummer.

    Hver henvendelse koster op til 95 kr. (2024), også selvom det ikke er sikkert, at kommunen kan finde den person, du søger. Du skal være opmærksom på, at den tidligere adresse ikke kan bruges, hvis den er fra før år 1972, fordi den ikke findes elektronisk. Du kan kontakte Rigsarkivet for at få en nyere adresse, som kan bruges i selvbetjeningsløsningen.

    Send forespørgsel om en anden persons adresse (MitID) 

    Borgerservice

    Åbningstider: Man-fre: 9-10.