Gå til hovedindhold
logo

Bestil pas

Start ansøgning om pas digitalt.

Indhold

    • Kom godt i gang

      Bestilling af pas sker digitalt, og undervejs skal du bestille tid til at møde personligt op - enten hos Borgerservice eller på et af de 5 lokalbiblioteker.

      Leveringstiden er op til 3 uger. Dog op til 4 uger på bibliotekerne. 

    • Mød personligt op

      Når du har bestilt pas og fået en tid, skal du møde personligt op til aftalt tid og sted.

      Husk at medbringe

      Foto, som lever op til billedkravene (foto kan også købes i Borgerservice på dagen).
      Se krav til pasfoto på borger.dk

      Seneste pas - kun hvis du allerede har et pas, også hvis det er udløbet. Har du ikke dit seneste pas, skal du medbringe enten et dansk kørekort, sundhedskort eller en original dåbs-, navne- eller personattest.
      Statsborgerretsbevis – kun hvis du er ny dansk statsborger

    • Hent pas

      Du får besked, når dit pas er klar. Bestil nu tid til at hente dit pas.

      Har du bestilt passet i Borgerservice, kan du hente passet i en pasboks - både i og udenfor åbningstiden.

      Husk at medbringe

      Seneste pas eller midlertidige pas. Har du ikke dit seneste pas, skal du medbringe enten et dansk kørekort, sundhedskort eller en original dåbs-, navne- eller personattest.

    Selvbetjening

    Bestil pas digitalt (MitID)

    Hvis du vil vide mere

    • Personer 18 år - folkepensionsalderen: 893 kroner.
    • Personer i folkepensionsalderen: 381 kroner.

    Du kan betale med Visa/Dankort, Mastercard, kontanter og diverse kreditkort.

    Er du sent ude med bestillingen af dit pas, er der 3 muligheder:  

    1. Hastelevering
    2. Forlængelse af eksisterende pas
    3. Midlertidigt pas (nødpas)

    Hastelevering

    Hvis din afrejse er så tæt på, at du ikke kan vente på den almindelige levering på 3 uger, er der mulighed for hastebehandling. Den tager cirka 5 hverdage. 

    Forlængelse

    Du kan få forlænget dit eksisterende pas én gang ved et stempel, hvis dit pas er udløbet inden for de sidste 3 måneder eller vil udløbe inden for kort tid, før du skal rejse. Men kun i det tilfælde, at det ikke er muligt at nå at bestille et nyt pas – for eksempel ved et akut opstået behov for at rejse. Forlængelsen vil så gælde, til du kommer hjem fra din rejse – dog maksimalt et år. Forlængelsen koster ikke noget.  

    Du skal møde personligt op i borgerservice og have dit pas med. Muligheden for at få forlænget sit pas gælder også for børnepas. Her skal barnet møde personligt op. Hvis der er fælles forældremyndighed, skal begge forældre underskrive ansøgningen, men I behøver ikke begge to møde op. Du skal dog være opmærksom på, at ikke alle lande accepterer en forlængelsespåtegning i passet. Det er op til dig selv at undersøge, om dit rejsemål accepterer det. Det kan du gøre via dit rejsemåls ambassade i Danmark eller dit rejseselskab.  

    Midlertidigt pas (nødpas)

    Midlertidigt pas kan udstedes, hvis: 

    • du har mistet dit pas
    • du ikke har et pas
    • du har glemt dit pas derhjemme, og ikke kan nå at hente det, før du skal rejse til et land, hvor pas er påkrævet (bemærk rejsen skal være umiddelbart forestående) 
      dit pas er udløbet for mere end 3 måneer siden
    • du ikke kan nå at få et egentligt pas
    • du kan kun få et midlertidigt pas, hvis du ikke kan nå at få et egentligt pas
    • forlængelse af eksisterende pas
    • midlertidigt pas (nødpas)

    Bemærk, at du skal betale dobbelt pris for det midlertidige pas, hvis dit pas er bortkommet, eller du ikke kan nå at hente det, før du skal rejse.

    Selvom du finder passet senere, kan du ikke få refunderet pengene.  

    Vær opmærksom på de begrænsninger, der er ved et midlertidigt pas:

    • Det udstedes kun for den periode, du er på rejse – og maksimalt et år.
    • Der er lande, der ikke godkender midlertidige pas til indrejse. Du kan finde en oversigt over andre landes pas- og visumregler på Udenrigsministeriets hjemmeside.